INTERVIEWS

Overordnede fund:

• Vigtig for bloggeren at være troværdig - nogle indgår bevidst ikke i et bloggernetværk
• Bloggeren er bevidst om at præsentere smukke ting på sin livsstilsblog –  der bliver ikke lagt grimme billeder op. -D De er godt klar over at det kan give et skævt billede af dem, idet de kun blogger om æstetiske ting.
• Bloggen er virkelig – men repræsenterer kun en lille procentdel - det er et glansbillede (en blogger nævnte dette). En nævnte at 5% af bloggen er hendes virkelige liv, og inden for livstilsblogs viser man kun "flotte sider" af hverdagen. Bloggen er en censureret/redigeret udgave af deres liv, og kan bruges til at skabe sig et perfekt liv – bloggerne synes at dette er iscenesættende (meget bevidst om iscenesættelse).
• Spændende med at have et usynligt publikum og kan have social interaktion med fremmede – men i takt med at læser antallet vokser, bliver de mere bevidste om indholdet i deres indlæg, og obs på hvad de har lyst til at dele. Samtidig tænker de endnu mere på kvaliteten i bloggen, hvilket kan være hæmmende, da bloggeren føler ansvar overfor sine læsere. 
• At læsere kommenterer og følger med gør også blogging grænseoverskridende og kan være ”farligt”, selvom bloggeren er nysgerrig over hvem mon det kan være. Dette giver dem et boost til at fortsætte med at skrive, så de føler at de ikke kun skriver det for sig selv.

Interview med Dorte Bak - by-bak.blogspot.dk

30. november 2012

10:10

I: Jeg kunne forstå at du har skiftet fokus i din blog, og besluttet dig for at fokusere mere på indretningsdelen?

R: Jeg tror bare at jeg er blevet mere skarp, altså fordi da jeg startede med at blogge, var der jo ikke et tema på, altså ja, så bliver man efterhånden skarp på, hvor det retter sig hen, og så er det bare blevet sådan.

I: Så hvor ens interesse ligger, og hvad man synes er sjovt?

R: Ja, præcis

I: Okay.. Vores første spørgsmål går på, hvor gammel du er?

R: Jeg er 34

I: Ja, og hvad laver du til daglig?

R: Jeg arbejder som HR konsulent i et advokatfirma, og sidder med rekruttering

I: Hvad hedder din blog?

R: Den hedder by bak interior and lifestyle blog.

I: Og hvor mange timer bruger du om ugen på at blogge?

R: Jaaa, det er lidt svært at vurdere, øhh.. det kommer lidt an på, hvor meget man regner med ind i selve bloggen.. Fordi de ting jeg skriver om, er jo også meget det jeg laver, og det bruger jeg jo også meget tid på, så hvis jeg skal regne det ind, så vil jeg tro at jeg bruger et sted mellem 30 og 40 timer om ugen. Hvis vi taler bare blog, og det at skrive på bloggen og besvare spørgsmål og derunder ikke at læse med hos andre bloggere og bare min blog, er det måske 5-10 timer.

I: Hvornår startede du med at blogge?

R: Det er 1½ år siden

I: Ja, og hvad var grunden til at du startede med at blogge?

R: Ja, ja det ved jeg faktisk ikke rigtig. Øhh jeg var på barsel, og havde fået tvillinger, og de var… Ja, så er det faktisk også mere end 1½ år siden. Det er 1½ år siden at jeg startede denne her blog, jeg tog egentlig hul på det, og så parkerede jeg det, men med den her er det 1½ år siden.. Ja jeg var på barsel med tvillinger, og jeg følte mig enormt frihedsberøvet af det her barsel, 2 babyer, og kunne ikke komme nogen steder.. Der var ikke så meget mig i mit liv på det tidspunkt. Der var ikke rigtig plads til andet end babyer, og jeg tror egentlig ret hurtigt det gik op for mig, da jeg blev mor, at min identitet ikke ligger i at være mor. Det er en dejlig ting at være, men det er ikke det der er mit identitets grundlag, og jeg har altid synes at jeg havde meget kreative energier, og har altid haft meget at komme ud med, og jeg bryder mig ikke så meget om at være i rampelyset. Så jeg tror egentlig alt det her med at jeg sad hjemme og ikke kunne komme ud, og kunne ikke gå nogen steder, og kunne ikke søge inspiration nogen steder, så slog det mig bare en dag, og det tog en time fra jeg besluttede det til jeg oprettede den første blog. Jeg havde jo ikke nogen læsere, og jeg var heller ikke sikker på at jeg ville have nogen læsere til at starte med, fordi det handlede egentlig mere om, at det bare var mit frirum, hvor jeg kunne få nogle ting ud, og kunne lege, og det gjorde jeg. Efterhånden koblede jeg mig på som læser hos nogle store bloggere, og fulgte dem og ligesom lurede af hvad gør de, hvordan kommunikerer de, hvordan fungerede de osv. Da jeg selv syntes at jeg havde nogle indlæg liggende, de her 10-20 indlæg, så der var lidt historik, så begyndte jeg at kommentere hos andre, og fik så de her 10 første læsere, og så besluttede jeg mig for at det her var sjovt. Så lavede jeg en ”Give Away” med en præmie, og skrev til en af de store krea bloggere i Danmark. Hun hedder ”tusindfryd”, skrev en mail til hende, sådan en stille og rolig måske lidt ydmygende mail, hvor jeg skrev at jeg var helt ny i bloggeruniverset, og at jeg havde tænkt at jeg ville kickstarte det hele med den her Give Away, og om hun havde lyst til at deltage og ligesom hjælpe mig med at få noget ud. Det ville hun så gerne, og hun lagde en stor banner reklame op på sin blog, og så havde jeg pludselig 125 læsere.

I: Så du gik fra at have de der 10 læsere til pludselig at have 125 i løbet af konkurrencen?

R: Ja, jeg lod så konkurrencen løbe over 2 måneder tror jeg.. Jeg har ikke helt styr på tiden, men jeg lod den køre i ret lang tid, og efterhånden som folk meldte sig på, og smed lodder i, og skrev de her kommentarer, så klikkede jeg mig ind på deres brugernavn og fandt ud af hvis de havde blogs, og begyndte at kommentere vidt og bredt. I den første tid, jeg tror det første ½ år, var jeg meget bred i hvad jeg bloggede om, fordi jeg havde ikke helt besluttet mig for hvad det skulle føre til. Jeg tror egentlig der var meget syning, der var familieliv.. Der var lidt af det hele uden at jeg havde lyst til at udleverer mig selv alt for meget. Det har været kernen hele tiden, at jeg ikke selv ville blive sat i for meget fokus, og så er det nu blevet mere og mere indretning.

I: En ting jeg tænker på, hvordan kan det være at du begyndte at kommenterer på andre blogs, var det fordi du gerne ville have et højere læsetal?

R: Ja. Ja, det er jo sjovt at blogge, hvis man får respons.

I: Så det er en af dine motivationsfaktorer det gør, at du har lyst til at blogge? Du har nogle der følger med i dit liv..

R: Ja, men ikke så meget mit liv, fordi jeg synes ikke, at jeg udleverer mit liv ret meget, der kan godt være lidt om mine børn en gang i mellem, og jeg kan også godt give en lille snert af mig selv, men det er en meget lille del af mit liv. Min mand er aldrig nogensinde med og han er nærmest blevet sådan en karikatur. Sådan en ikonisk omtalt person mere end han egentlig er noget virkeligt. Jeg værner meget om mit privatliv, jeg har måske nogle andre grænser. Nogle vil f.eks. slet ikke vise noget. Jeg vil gerne vise noget, men jeg vil ikke noget der er personligt for mig.

I: Så du har nogle defineret grænser for hvad du viser frem og hvad du ikke viser frem?

R: Ja, det har jeg.

I: Og det kunne f.eks. være din mand?

R: Det er min mand, det er detaljer om vores parforhold, det er min egen sindstilstand – det synes jeg heller ikke vedrører blogfladen. Jeg behøver ikke at fortælle det, hvis jeg oplever stres på arbejdet eller sorg over et eller andet. Jeg fortæller heller ikke om mit eget arbejde, jeg har skrevet at jeg har et arbejde, jeg har skrevet at jeg arbejder med HR, og jeg blander ikke de to ting sammen. Så kan man sige, at bloggen ændrer sig også hele tiden. Formålet med bloggen ændrer sig, hvor det startede med at være mit personlige frirum, er det gået over i at være en større interesse for at få respons på noget interiør, indretningsmæssige ting.. Der er kommet meget interesse for min bolig og min styling, og det får jeg mange kommentarer på, og det er også kommet interesse fra bolig stylister. Altså det er blevet løftet op på et lidt mere ”nu er det bare hyggeligt”-niveau, og stadigvæk hvor det er mig, og hvor jeg ikke lever af det..

I: Men jeg tænker på, hvad føler du, når du får de her kommentarer på dine indlæg?

R: Altså, jeg bliver altid glad for kommentarer, og jeg bliver også altid glad for at kunne se at der er besøgende, der kommer forbi – også selvom de ikke ligger kommentarer. Jeg kan nemlig følge med i hvor mange, der besøger hvert indlæg. Jeg er rigtig glad og også ydmyg, og jeg bliver for så vidt også lidt ubehagelig til mode over det. Ikke fordi det er ubehageligt for mig, at det kan lide det jeg laver, men fordi nogle gange kommer der jo meget flotte ord på, og de kalder mig for et brand og sådan noget. Det har jeg ikke relateret mig til. Det er ligesom om at det nogle gange vokser sig til at være mere end hvad jeg lige selv er nået til i mit hoved.

I: Har du oplevet nogle ubehageligheder i forhold til kommentarer?

R: Nej, det har jeg faktisk ikke. Der er jo nogle usagte regler i det, man kalder det for Blogland, og der er sådan en god omgangstone. Folk er meget optaget af, at man skal linke til hinanden og huske hinanden og hjælpe hinanden og være søde og have en ordentlig tone. Men jeg har set andre, der har været udsat for meget meget grimme kommentarer, hvor der har været kommentar krig i deres indlæg. Der er også meget delte vande i øjeblikket kører der mange debatter om det at markedsføre og lave reklamepolitik. Jeg prøver at holde mig lidt ude af alle debatterne, jeg har ikke lyst til at blande mig for meget, også fordi jeg ikke har lyst til at gøre det politisk for mig. Min personlige politiske overbevisning har ikke noget med min blog at gøre, så jeg har ikke brug for at få det der ud. Jeg har set nogle der har fået rigtig grimme kommentarer, og jeg har fornylig opdaget en blog, der har valgt at lukke sin blog, fordi hun følte sig forfulgt. Ej, jeg ved ikke om hun følte sig forfulgt. Det var noget med at hun følte sig forbigået, fordi der ikke blev linket tilbage til hende i nogle situationer, og det sker for alle. Altså der er også nogle der har lånt ideer fra mig uden at de har linket. Det kan være fordi de har set ideen et eller andet sted fra, og så kan de ikke huske, hvor de har set ideen henne. Jeg har også lånt ideer fra andre, og skriver også gerne at jeg har lånt ideen fra et eller andet sted. Men det er ikke altid at jeg kan huske hvor jeg har det fra. Så kan man jo gå glip af et ”Love link”, som man kalder det

I: Så det er en af de her ”uskrevne regler” at man linker til hinanden og hjælper hinanden på vej?

R: Ja, når man kan. Men hvis jeg skal lave et indlæg, og bruge 10 timer på at opsnuse, hvor jeg skal linke tilbage til, så får jeg jo aldrig lavet det indlæg. Så man skal heller ikke være for sensibel. Og jeg tror at hende her var meget sensibel. Jeg har fornylig kørt en konkurrence. Der var en læser der skrev til mig, at hun synes det var svært at indrette vindueskarme, og jeg tænkte, at det syntes jeg faktisk også var svært, så jeg var sådan lidt, hvad skal jeg svare hende agtigt? Så tænkte jeg, at jeg kan prøve at se hvad andre har. Så i stedet for selv at være et eller andet indretningsorakel der kan det hele, så tænkte jeg at jeg kunne spørge andre. Så kom jeg med mine bud på, hvordan mine vindueskarme så ud, for det var egentlig det hun bad om, og så skrev jeg at jeg synes det kunne være sjovt at se jer andres vindueskarme. Det udviklede sig og tog helt vildt fart, og det havde jeg slet ikke forestillet mig, der var helt vildt mange der gerne ville være med, og efterhånden som der var mange der uploadede billeder til min Facebook side, så tænkte jeg, at så finder jeg sgu en præmie.

I: Så det var en del af din konkurrence, at du spurgte ud til dine læsere?

R: Ja, det var det

I: Så er det vigtigt for dig at involvere dine læsere?

R: Ja, absolut.

I: Hvorfor?

R: Jamen, jeg har ikke rigtig behov for selv at sidde og være et eller andet orakel, så jeg synes at det er dejligt, hvis nogen synes, at det jeg gør er inspirerende. Men jeg får jo også helt vildt meget inspiration hos andre. Jeg er jo ikke sådan en eller anden Gud, altså, jeg er jo bare Dorte. Så jeg synes det er fedt, at jeg kan få den gode respons, og det er også dejligt, at nogle synes at jeg kan være unik, og være noget som ikke lige ses andre steder. Der er jo også ting jeg gør, som man har set andre steder, vi har jo inspiration fra de samme magasiner alle sammen. Så jo, jeg synes, at det er rigtig fedt at kunne involvere læserne, og i sidste ende kan man så sige, at alt efter hvilke nogle netværk man bruger, hvis det er Facebook eller nogle der involverer sig på Facebook og uploader  et billede, så spreder det jo også kendskabet til min Facebook side og til mit brand. Så det er jo det her sociale netværks dyrkelse, det er der her med at forstå alt det tekniske bag, hvordan du får spredt ringene i vandet. Så der er den del af det, der giver mig noget, og så den del af det, der giver mit brand noget, hvis vi nu skal omtale det som et brand… Men hende her, hun havde så åbenbart i marts måned også spurgt nogle om de havde lyst til at vise deres vindueskarme, og jeg følger ikke med i den. Hun er en lille blog, og hun havde ikke engang læsere. Det var faktisk en anden blogger der har udredt denne kobling til hende, for jeg var i forbindelse med en Give Away’en kommet forbi hendes blog en måned før hun lukkede ned, og der havde jeg jo koblet mig på som læser, og deltaget i denne Give Away, og så kommenteret på et par af hendes indlæg. Men jeg har jo aldrig sat mig ned, og gået slavisk alle hendes indlæg tilbage til et halvt år tilbage, hvor en konkurrence var kørt.. Altså man kan jo sige, at der er mange, der kan ha’ kørt konkurrence eller en udfordring der hedder ”skal vi ikke vise vores vindueskarme?” – altså det er jo ikke anderledes end hvis jeg siger, i dag har vi fokus på sofaer, lad os kigge på det, hvordan ser din sofa ud? Det kan der jo også være 100 der har gjort.. Men hun følte at jeg havde stjålet ideen fra hende, og jeg havde jo haft succes med det, der havde kun 1, der havde responderet den gang med hende. Og det var jo bare endnu et eksempel på, at det er rigtig svært at få foden indenfor i blogverdenen, så hun lukkede ned.

I: Og hun skrev det til dig, de her ting?

R: Nej det gjorde hun ikke. Hun skrev et grimt indlæg, hvor hun skrev at det her med vindueskarmene og det ene og det andet. Og så fortrød hun og slettede det. Så i min Reader kunne jeg bare se teaseren, altså den første del af teksten. Jeg kunne lige nøjagtig se, ”Vis mig din vindueskarm…”, og så kunne jeg ikke få mere med. Så var der en af mine andre læsere, som skrev en privat mail til mig, for jeg anede jo ikke hvad der foregik, hvor hun skrev at hun havde skrevet et nyt indlæg bagefter det, hvor hun skrev at hun ville holde stien ren, og hun havde bare konkluderet, at dette sted ikke var noget for hende. Det var det eneste jeg så i første omgang, så jeg skrev jo til hende, at det var da ærgeligt, og hvor er det trist at du ikke føler dig velkommen, for jeg anede jo ikke hvad der foregik.. Og så var det så at en af mine læsere så, at jeg havde kommenteret meget sødt inde hos hende, og læseren skrev så, at hun havde været rimelig meget ude efter mig.

I: Hvad følte du der, da du hørte sandheden?

R: Altså først blev jeg vildt ked af det, fordi jeg er ikke ude efter at trampe nogle. Så jeg blev ked af det og rigtig ærgerlig og tænkte ”Guuud, har jeg stjålet noget fra nogle?”.. Bagefter tænkte jeg, så kan man ikke have en blog, hvis man tror at det at oprette en blog er det samme som at gå ud i beskyttet forum, hvor mennesker husker en konstant. Det er jo offentligt, man kan jo ikke vide at når nogle har set noget, at det lige er fra hende. Bagefter var jeg nysgerrig, og så gik jeg ind og så hendes blog, og jeg kunne godt finde det her indlæg, men det lå meget langt tilbage. Da jeg så surfede hendes andre indlæg igennem, kunne jeg jo se, at hun også kopierede andre. Hun viste fuldstændig den samme opstilling på en hylde, som jeg også havde set hos en anden. Og det er jo det, der er ved blogging, du bliver inspireret af, hvordan andre gør det, og du har lyst til at sige, ”Eej, den stemning er dejlig, den vil jeg gerne tage med hjem til mig!”, og så viser man det på sin blog. Men hun har jo ikke opfundet den dybe tallerken, og det var egentlig lidt der jeg endte, det var sgu synd for hende, der må jo ha været noget balance inde i hende der ikke har været helt på plads, hvis hun mente der skulle linkes tilbage til alle de tilfælde hun refererede til, for der havde hun jo absolut også ladet sig inspirere af andre.

I: Jeg tænker, at hun har så været bevidst om, at der har været de her regler inden for Blogland, og så har hun været meget påtaget af, at der ikke har været nogle links til hende.

R: Jeg tror, der er sådan en opdeling i Blogland. Jeg tror der er dem der bare har en blog, fordi de synes at det er sjovt og hyggeligt, fordi de hækler og laver nogle hjemmelavede muffins, og så vil de gerne fortælle om ugens madplan med 3 børn i huset, og de vil gerne viser billeder fra Zoologisk Have med ungerne i flyverdragter og hjemmestrikkede vanter osv. Og for dem er det jo et hygge univers, de får en stor læserskare, de kommenterer, og lærer hinanden at kende, de får relation til hinanden og mødes og har kreaklubber. For deres del af Blogland, kan jeg godt forstå at de tænker, at det her er et sted, hvor vi connecter og passer på hinanden og vi har et socialt ansvar for hinanden. Jeg tror at jeg er et sted i mellem, jeg har også relationer derinde, men jeg mødes ikke med folk, men der er nogle jeg skriver lidt mere personligt med bag facaden.

I: Hvad synes du om det, at du lærer nogle folk bedre at kende gennem bloggen?

R: Jeg synes det er vildt mærkeligt, det kan jeg ikke forholde mig til endnu. Jeg synes det er meget underligt. Jeg synes det er fint det åbner dører.

I: Hvordan åbner det dører?

R: For mig har det åbnet nogle dører i forhold til at jeg har fået lov til at udleve nogle ideer, du nævnte puderne og de her grafiske tryk. Kreativt set har jeg bare haft rigtig meget på hjertet, og jeg har bare ikke haft en ventil for det før, og det at jeg har ventilen nu, og har fået positiv respons på det, giver mig muligheder, og giver mig tro på, at jeg måske kan gøre dette til en levevej på sigt, så for mig går det mere og mere over i at det stadigvæk er en personlig blog for mig, og jeg lever ikke af det og tjener ikke penge på det..

I: Du har ikke nogle sponsorer, eller..?

R: Nej, så er det mere nogle konkrete gaver jeg bliver sponsoreret med. Jeg har ikke sponsoreret banner reklamer eller sådan noget. Det kan godt være at det kommer..

I: Men det er ikke noget du kunne tænke dig nu?

R: Det kommer an på vilkårene, det kommer an på sponsorerne. Jeg har ikke helt åbnet mig overfor det endnu. Jeg har gået og tygget på det.

I: Men hvad så med det her med troværdighed, er det vigtigt for dig at fremstå troværdig på din blog?

R: Ja, det er det. Det er også derfor, at jeg går og tygger lidt på det, og det er også det hele debatten går på i øjeblikket, altså hvor meget må man bede om, og hvordan virker det troværdigt. For mig er troværdighed mange ting, der er masser af reklame på min blog, hvis man går den igennem, men det er bare ikke noget jeg har fået penge for. At jeg fremhæver nogle produkter, fordi jeg synes de er fede, er jo også reklame. Det er jo den fedeste reklame for firmaerne at få.

I: Men du er ikke blevet betalt for at nævne produktet?

R: Nej. Jeg har selv kontaktet firmaer, som havde produkter, jeg alligevel godt kunne tænke mig at få, og så har jeg kontaktet dem og spurgt om de ville forære mig dem, og det er en slags betaling. Men jeg synes for mig er der en forskel i om man tager imod noget som man bare tager imod, fordi nu er det gratis, og så kan man da godt lige skrive et indlæg om det. Så er der lige en hel masse der har fået noget legetøj foræret, plus så får man lige pludselig en masse af de samme indlæg i sin Reader, for nu skal de skrive om det samme stykke legetøj. Det preller helt af på mig. Så skulle alle skrive om Lotto, hvis de havde fået en Lotto seddel. I sidste uge var det Kurpus lysestager alle havde fået. Og så var der bare 20, der havde fået sådan en Kurpus lysestage, og så skulle de lige skrive om det. Udfordringen med det er, hvordan de får skrevet om det, fordi det bliver sådan lidt, åååhr nu skal jeg lige finde på et eller andet, og så skriver de ”Eeej, jeg har været så heldig, at:….. det er et dejligt firma med traditioner og nønønønø – se hvor smuk den er”

I: Det virker måske meget iscenesat?

R: Ja, det synes jeg. For mig bliver det ikke rigtig fedt.

I: Det virker ikke naturligt?

R: Altså, reklame er jo reklame, og firmaerne er jo ligeglade. Bare det at deres navn er nævnt, det øger jo deres søgeoptimering, så de er jo ligeglade. Men for læserne kan det godt blive irriterende, og hvis der er en blog der tager imod rigtig mange ting, f.eks. hver uge eller flere gange om ugen laver de her indlæg, som måske ikke er smart skrevet. Så bliver man træt af at læse bloggen.

I: Så du tænker også på læserne?

R: Jeg tænker på at det skal være relevant for dem. Når jeg modtager noget, det seneste jeg modtog, var sådan nogle espresso kopper fra Design Letters, skrev jeg selv til firmaet, fordi jeg godt ville bruge kopperne til advents halløj. Jeg havde det sådan, jeg gider bare ikke at lave sådan et ”Jeg har været så heldig at…”, jeg vil gerne nævne det, men rent markedsføringslovmæssigt, så skal man nævne noget, når man er blevet sponseret med noget. Men jeg tænker, at så tager jeg den en anden vej, som jeg ikke har set andre gøre. Jeg laver en styling der hjemme, og satte det op i mit eget køkken og lavede mit eget scenarie, og så tog jeg nogle flotte billeder, og satte det op som om det var et miljø billede, som de kunne ha’ brugt, hvor jeg skrev, hvad der var på billedet. Jeg skrev at jeg længe havde ønsket mig de her, og hvad det var at jeg ville med produktet, og først til allersidst skrev jeg, at det var et sponseret produkt, at jeg havde kontaktet firmaet, at det måske var lidt flabet af mig, og hvad synes i agtigt? Og jeg fik helt vild god respons på det, folk ville gerne læse det, folk synes det var fedt at jeg havde brugt og lavet billedet..

I: Fordi du havde gjort det på en anderledes måde..

R: Ja, i stedet for at skrive: ”åååh jeg har bare været så heldig at… Og nu skal i høre..”. Når man starter på den måde, så lyder det som om, at man ikke mener det. Sådan opfatter jeg det i hvert fald.. Men jeg tror, at der er delte vande i Blogland, for der er nogle der synes, at det er et absolut no-go at tage imod sponsor gaver uanset hvad. De synes, at så har man bare solgt sig selv til Djævlen. Jeg har det lidt omvendt, man sælger sig selv til Djævlen, hvis man tager imod noget bare fordi det er gratis og man har en blog. Hvis man tager imod noget, som man godt synes har en relevans både for ens egen smag og ens egen indretning, som derfor også ville falde i læsernes smag, så synes jeg ikke at man har solgt sig selv til Djævlen. Derudover er mange af de blogs jeg selv følger sponseret. Jeg har det sådan lidt omvendt, hvis firmaer gerne vil poste penge i en blog, så må det være fordi den er rimelig cool, og så vil jeg også gerne selv læse med, og jeg tror det er der, at vandene er delt. Det kommer an på hvad man søger i folks blogs, jeg søger ikke et indblik i privatlivet, jeg søger inspiration, som jeg kan tage ind i mit privatliv, og det er også det jeg gerne vil give mine læsere.

I: Jeg har også lagt mærke til på din blog, i de indlæg du skriver, at du ikke skriver så meget a la: her er nogle kopper, et billede, og så slut med indlægget. Men du har sådan en mere personlig historie med i dine indlæg. Er det også noget du tænker over, at der skal være en personlig vinkel?

R: Ja det er det, og jeg skriver det også til firmaer, både firmaer det kontakter mig, hvis de vil sponsere, men også dem jeg selv kontakter, så gør jeg noget af at fortælle, hvad de kan forvente af bloggen.. Jeg har sådan en fast klam Amse, som jeg putter ind i min mail, når jeg korresponderer med de her firmaer, at rent markedsføringsmæssigt skal de forvente, at jeg bruger produktet aktivt til at lave min egen styling og ikke bruger deres miljø billeder, da jeg synes at det gør det mere relevant for mine læsere, at de kan se det i de omgivelser som de kender, og at jeg ikke bruger side op og side ned på, at beskrive deres firma. Jeg tror nemlig ikke at mine læsere læser det, det er ikke noget jeg selv gider at læse, jeg vil bare gerne se de lækre produkter og hvad det kan bruges til. Jeg tror det er bedre reklame for dem, hvis jeg ikke bare name dropper dem, men siger okay, det her er bare det fedeste produkt jeg lige har fået ind ad døren, og det står her, og hvad vil du bruge det til? – agtigt.  Jeg tror det giver positiv reklame for firmaet end de her pligt-tekster. Det gør jeg meget ud af at fortælle firmaet, de skal ikke forvente at jeg laver en stor virksomheds præsentation. Det gør jeg ikke.

I: Hvor ofte går du så ud, og spørge de her virksomheder, er det noget du gør hver uge?

R: Nej, det er det ikke. Det er ikke strategisk. Det gør jeg, når jeg synes, at der er noget relevant. Nu her op til jul, har jeg spurgt nogle stykker, og jeg har også fået nej fra mange, fordi de forærer sindssygt meget her op til jul. Så jeg spørger nogle stykker, og så er der mange, der kontakter mig, hvor jeg siger nej, fordi jeg ikke synes det er et relevant produkt. Så det er sådan lidt on and off.

I: Det er først ved højtider det kommer på spil, det er ikke noget du gør på ugebasis?

R: Nej ikke først. Det behøver ikke at være for julen, det kan også vær e noget som jeg bare gør på et andet tidspunkt, men det skal være fordi jeg kan se et formål med det. Hvis jeg har fokus på et arbejdsværelse, så er det produkter til det, som jeg søger. Jeg kan ikke finde ud af at sige, nu får jeg en Lotto kupon – det har ikke noget med min blog at gøre.

I: Er du bevidst om at du har en målgruppe, eller at du skriver dine indlæg på en sådan måde, at den så rammer den her målgruppe?

R: Ja, det er jeg begyndt på, og det har jeg nok også været nødt til at gøre, efter at min blog har skiftet lidt ramme eller stil. Jeg talte faktisk med en af mine læsere forleden dag, jeg mødtes med hende for første gang agtigt, og hun sagde, at hun syntes at min blog så meget mere professionel ud end den havde gjort før, hun kunne godt mærke at jeg havde løftet den til et eller andet, og det kunne jeg godt tabe læsere på i princippet. For der er nogle der har fuldt mig fra starten, hvor jeg sådan mere nede på jorden og mere sådan hyggelig, og de læsere der kommenterede mig hyppigt det første ½-1 år, de kommenterer mig ikke så meget mere. Jeg kan se, at de stadig er faste læsere, og der hvor de så kommer på banen og kommenterer, de har jo på en eller anden måde dannet en relation til mig eller bloggen, så der hvor de så kommer på banen, er så hvis jeg laver et sjældent indlæg, hvor jeg skriver om at være tvillinge mor eller noget der har sådan en personlig vinkel. Jeg havde sådan et indlæg med et par dinglende sko fornylig, som har sådan en personlig historie for mig..

I: Ja det indlæg kan jeg godt huske..

R:.. Der var der nogle af dem jeg ikke havde hørt fra i meget lang tid, der var på banen, og var meget sådan, eej det var et hyggeligt indlæg, eeej tak for det Dorte… Hvor de ikke responderede så meget på indretningsdelen..

I: Jeg tænker at, man som blogger, så udvikler man sig igennem sin blog og nu har du haft bloggen i halvandet år – og du bloggede allerede før denne blog, det er også en naturlig gang i livet, at man ændre sig undervejs og man får mere fokus på hvad det er man gerne vil.

R: Jeg har også ændret navn undervejs – man udvikler sig og man bliver også dygtigere og man bliver også skarpere, og der kommer også nogle – altså hvis sådan en som mig bliver ved at blogge så er det fordi der opstår et interessefelt som måske ikke bliver indfriet på ens arbejde ellers ens dagligdag ellers.

I: Man får noget personligt ud at blogge?

R: Ja jeg det gør jeg – jeg synes jeg vokser og jeg synes jeg har fået en personlig balance, jeg har fået mere overskud som menneske, og jeg tror jeg ville være en dårlig mor hvis jeg ikke bloggede. Selvom det ikke handler om min børn når jeg blogger – det er netop det at det ikke handler om mine børn.

I: Du har et helt andet frirum ikke

R: Det er mit ego der får lov til at få frit spil, og der ikke nogen der bestemmer, det er mig der bestemmer, det er mig der skal tage afregningen, om det er en betaling ved kasse et eller hvad det er…

I: Dit ego det er på bloggen, også har du dit ”andet-jeg” derhjemme? Altså en form for bloggeridentitet?

R: Ja det tror jeg at jeg har, men jeg viser ikke min fulde side på bloggen…

I: Det er meget interessant – med at man har sit arbejde og sit privatliv også har man en online identitet som man veksler mellem de her 3. Det er også noget jeg tror som er rigtig sundt, når man går på så kan man ikke hive hele sit privatliv med sig på arbejde, det ville også blive rodet så man bliver sådan nød til at adskille de her ting – det måske også lidt det du gør med din blog?

R: Jeg tror dem der kun kender mig fordi de læser min blog, så ville de blive overrasket over at se den fulde pakke, men for dem som kender den fulde pakke der synes de nærmest det var det der manglede når de så ser bloggen, de er sådan, det er så meget dig. Men det er det med hvor meget du afsløre – jeg går ikke sådan rundt og råber voldsomt op om min blogs eksistens, det er ikke hemmeligt der er folk som kender den og der folk som ikke kender den.

I: Er der folk fra dit arbejde læser den?

R: Det ved jeg ikke

I: Hvad ville du synes om det, hvis det var?

R: Det er fint nok – jeg vil bare ikke bruge min arbejdstid på at tale om det – det føles privat sådan grænseoverskridende, de må gerne læse og jeg er også bevist om at de kan læse den. Jeg skal ikke på nogen måde udfordre min loyalitets pligt overfor mit arbejde eller min professionelisme, jeg er også et ansigt udadtil i min stilling.

I: Det er klart - jeg tænker stadig lidt at man har et usynligt publikum – man blogger overfor, man ved ikke hvem der man blogger til, man har måske en idé fordi man får nogle kommentarer.

R: Det er underligt, fordi jeg tænker nogle gange at det må være sådan at være kendt. Men jeg føler mig bare ikke kendt, men der er nogen gange hvor jeg tænker at hvis jeg har en ussel dag og ligner noget der løgn og tænker – tænk hvis der er nogen som går rundt og ved hvem jeg er. Det tænker man ikke sådan lige over vel, også lige pludselig slår tanken en, at sådan kunne det jo være. Men jeg har det selv sådan at de fleste af dem jeg følger vil jeg aldrig kunne kende på gaden. Jeg ville aldrig forvente og møde dem, og jeg går ikke rundt og leder efter og spotte dem, og de fleste af os viser ikke sådan voldsomt mange billeder af os selv, altså der kan komme nogen en gang i mellem, men det jo med så lidt hyppighed at fra sidst jeg har lanceret et billede af mig selv og til næste gang, så har folk glemt hvordan jeg så ud. Jeg var på et julemarked her i lørdags, og der var simpelthen så mange der kom hen og sagde jeg, ej læser din blog – og nogen af dem kunne sige, det er mig der har denne blog og der kunne man jo sige nå hej

I: Nå det kan man relatere sig til.

R: Men de der kom og sagde at de følger med på din blog, og hvor jeg tænkte, nå har du også en blog? Nej nej jeg læser bare, det er nogen helt anonyme, de kommentere aldrig, de læser den bare. Hvor man tænker avs det er lidt mærkeligt.

I: Du synes det er lidt mærkeligt eller hvad føler du når de kommer hen og siger de læser din og kan genkende dig, bliver du sådan beæret over det eller?

R: Ja inderst inde så gør jeg, men i situationen bryder jeg mig ikke om det – altså jeg har det fint bag skærmen, jeg vil bare rigtig gerne være bag skærmen, jeg bare gerne side der og skinne og også fordi det ikke handler om mig, men om det som jeg gerne vil af med, det er mere et univers som jeg gerne vil af med – det er ikke mig, jeg tænker tid på dem som der er modebloggere at det må være er forfærdeligt at de sådan skal udstilles hele tiden, altså prøv at tænk på alle de billeder der dagligt skal tages, nogen skal stå der og fotografere dem og de skal iscenesættes og alle ville kunne genkende dem på gaden og det synes jeg er helt vildt angstprovokerende.

I: Ja, jeg synes modebloggere er nogen som man har nemt ved at genkende på gaden fordi de har rigtig mange billeder af sig selv, ihverfald de store, de har meget med dagens billede eller dagens outfit, hvor de hele tiden udstiller sig selv og jeg har i hvert fald spottet nogen modebloggere når jeg har været i København.

R: Nå har du det? Det er ikke lykkedes mig, men jeg kommer ikke ind til byen så.

I: Det er lidt spøjst fordi jeg selv følger med i nogle modebloggere og jeg er en af de usynlige som ikke kommentere på indlæg og bare følger med, og det lidt spøjst at når man så ser dem i virkeligheden, man bliver sådan lidt starstrucked, men åh ah der var en jeg kendte der.

I: Du poster ikke sådan rigtig billeder af dig selv som andre bloggere.

R: Jeg gør det engang i mellem, men ikke bare for at vise et billede af mig selv agtigt, det med at selvportrætere det har jeg altså ikke sådan dyrket – men jeg røg ned på en sti i sommers på instagram, men det er fordi det er så hurtigt på instagram, det var sådan en meget udetaljeret måde at fotografere på, man kan ofte undgå ansigtet og der var lige pludselig mange morgner, hvor jeg fik fotograferet mig selv i tøj og det egentlig bare hyggeligt, men jeg blevet meget bevidst om at jeg ikke skulle gøre det til en stil fordi det ikke var det jeg ville og det var egentlig bare fordi det var hyggeligt og fordi jeg også kalder mig livstilsblogger og der kan jeg nærmest putte alt ind under det begreb, så har jeg ikke afgrænset mig selv fra det.

I: Men du har også nævnt at du føler en relation til andre bloggere og du føler en relation til dine læsere, at det er sådan en social online netværk der er ikke?

R: Jeg tror at man ved en blog er mere bevidst om sit publikum og om den dialog eller mulighed for korrespondance der er end hvis man bare har en hjemmeside med en webshop f.eks. - fordi det meget dødt, der er ikke nogen respons, der er ikke nogen steder hvor du skal like.

I: Der er ikke nogen mulighed for social interaktion

R: Overhoved ikke, og jeg tror at hvis jeg ikke var interesseret i responsen eller kommunikationen så ville jeg bare have en lavet en hjemmeside, og jeg havde en hjemmeside før jeg havde en blog og det var helt bevidst at jeg gik over til en blog fremfor en hjemmeside fordi jeg synes jeg kunne mere med en blog. Også fordi det jeg har på hjertet handler ikke så meget om en hjemmeside, det handler meget lidt om jeg har nogle produkter, det er bare noget jeg hygger med og er ikke noget jeg betragter som noget der skal fylde for meget. Jeg tror mere at jeg er en entreprenør type, altså jeg kan ikke gro fast, jeg kan ikke blive rutine – altså når jeg har lavet 16 grafiske juletræer, så gider jeg ikke lave flere, så er det nogle andre der skal gøre det, fordi der er mit hoved videre med en ny tanke og en ny idé der skal prøves af.

I: Så du arbejder meget med nye idéer?

R: Hele tiden – og det er der hvor bloggen fungere, fordi der skal laves nye indlæg hele tiden der skal laves nye linjer hele tiden og det er det en blog kræver og det er derfor jeg trives i det, og det er sjovt at gøre når man får respons. Og responsen er i høj grad afgørende for at jeg er blevet skarpere, fordi jeg reagere også på det jeg kan se, der bliver taget godt imod. Det er jo det som aktivere min tanker omkring og ligesom at tænke, og hvad kan jeg gøre ved det? Hvordan kan jeg gøre det skarpere? Hvordan kan jeg adskille mig fra de andre lige på det punkt her? Jeg tror i virkeligheden at det med at kunne inspirere andre, det er virkelig en ære, tænk at nogen synes at jeg er inspirerende.

I: Føler du også at du har noget at leve op til? Altså hvis du f.eks. ikke har lavet så mange indlæg på en uge, kan du så få dårlig samvittighed?

R: Nej ikke overfor mine læsere, så er det overfor mig selv, så er det mig der er uindfriet, fordi jeg har masser inde i mit hoved, altså jeg har ikke problemer med at finde på indlæg. Jeg har kørt en periode, hvor jeg har haft daglige indlæg - nu har jeg i denne uge ikke haft så mange, og jeg synes det er fint der er nogle dage hvor der ikke er så mange, det sker der ikke noget ved – jeg synes det er vigtigt at det jeg har på hjertet er værdigt nok til at komme på blogfladen.

I: Altså det ikke bliver hurtigt og uovervejet?

R: Nej jeg skal ikke bare lige lægge et billede med øøøh… jeg spiser brunch – det gider jeg ikke, der skal være en lille hyggelig historie der er knyttet til, altså enten omkring om den indretningscyklus der er året igennem eller også om noget jeg har gang i. Jeg kan godt lide processer.

I: Der var en anden ting jeg bemærkede på din blog, jeg synes der var meget sjovt, når du har dine indlæg så har du et billede hvor det ser opstillet ud – f.eks. har du nogle kopper eller jeg lagde mærke til at du har lagt et behind-the-scene billede op, for at vise hvordan en billede tager udformning – det virker i hvert fald som om du tænker over hvordan du lægger dine billeder op.

R: Det var med vilje, det fordi der er den her bevidsthed om at der er mange læsere som har fulgt mig længe som og som synes jeg måske har fået lidt skarpere former, og jeg vil gerne beholde dem, altså jeg vil gerne have de ikke smutter fra mig bare fordi jeg er blevet lidt skarpere i formen og jeg vil gerne vise dem at jeg stadig er nede på jorden og at jeg stadig har noget at byde på, også selvom der kommer lidt andre ting – og det her moodboard er et fint eksempel at jeg gerne vil vise at jeg kan noget mere end det jeg har kunne, fordi jeg er blevet dygtigere og jeg har øvet mig meget, og jeg synes det er sjovt at lege med kameraet og prøve at få nogle flotte ting ud af det, og måske nogle ting der er tilnærmelsesvis  professionelle ud, og når jeg ser det færdigredigere billede og hvor det er skåret til, så ligner det noget fra et boligblad, og man tænker, ah det er ligesom at slå op i et boligmagasin, også lægger den der også putter du den der og der, og når man så tænker på hvordan det er kommet til det er noget som er lidt sjovt, jeg griner tit af når jeg skal tage et billede i mit hjem, fordi man rydder det hele væk også tager man lige det hjørne og man kan dø af grin af hvor meget det roder i baggrunden, uden fra skærmen, og hvor jeg tænkte det skal folk bare vide.

I: Jeg synes det var lidt sjovt med det her behind-the-scene og hvor man kan hvordan et billede tager form, og hvor ærlig du er omkring det.

R: Det er jo bare hvad det er – og jeg skrev også at skal vi ikke lige afdramatisere det lidt, det ser jo meget lækkert ud.. nu skal i bare se - men min svigermor sagde det også en dag fordi hun fulgte med på bloggen og de kommer jævnlig fordi vi har tvillinger, de roder ret meget, vi roder ret meget, og vores hjem ser bare så lækker ud på bloggen og hun var bare ved at dø af grin og hun sagde, at ja hvis man ikke kom hjemme hos jer, så ville man virkelig tænke det var bare… Og jeg grinte sådan da hun sagde det, fordi hun jo har fuldstændig ret.

I: Det her med bloggen har også lidt med at vise en god side af sig selv, man tager ikke alt rodet med i ens hus. Man viser det gode ikke?

R: Det er sådan en blanding for mig, jeg vil gerne være ærlig og troværdig omvendt så er min blogflade også gået hen og blevet et æstetisk frirum for mig og jeg har det ikke godt med ikke at lægge nogen flotte ting på bloggen, og i starten var jeg ikke så optaget af det, men sådan er det blevet hen af vejen altså jeg er blevet mere og mere optaget af at det skal være lækkert.

I: Er det i takt med at læserantallet der er vokset?

R: Nej det tror jeg ikke, jeg tror det er min egen udvikling og det er bare blevet til for mig, og jeg kan mærke det er det der giver den største glæde for mig, nu har jeg en Facebook side ved siden af og den kan godt være lidt mindre pæn, der kan jeg godt putte sådan nogle, prøv at se arbejdsrodet vi er i gang med og så vil jeg bare gerne godt bruge bloggen til det færdige det flotte resultat og jeg prøvet at have billederne visuelt lækre, men så prøver jeg med at teksten ikke bliver så pæn på samme måde. Teksten må godt røbe at det er mig og at jeg er et rodehoved, det kan man ikke nødvendigvis se i mine billeder.

I: Du viser også lidt af rodet for at vise at jeg også er lidt nede på jorden.

R: Det er ikke det jeg gør meget ud af, men jeg kan godt gøre mere ud af at fortælle at der roder.

I: Men jeg kan huske der var et andet indlæg hvor du havde taget et billede af din dagligstue, hvor der var et bord og nogle stole du havde fået hjem også fik man også et glimt af din vindueskarm hvor der stadig stod lidt rod, og der vidste du også lidt at du roder lidt.

R: Ja det er et almindeligt hjem.

R: Jeg er uddannet frisør og på min sidste arbejdsplads som frisør hvor jeg stoppede, der fik vi altid selv taget billeder til udstillingen i stedet for at købe produktplakater – og jeg tror måske at der tegner sig en retning tilbage til det, fordi vores kunder de ikke kunne relatere sig til det fordi det var nogle virkelig flotte billeder og de kunne jo se hvor almindelige vi så ud når de kom til dagligt og blev klippet, og der var jo bare mennesker, men når vi hang oppe på de store plakatbilleder så så vi jo bare gude fantastiske ud, stylet og pisse god fotograf og lyset var rigtigt, vi brugte enorm meget tid på at snakke med kunderne om lige præcis dette emne, altså ikke fordi vi bragte det op, men fordi kunderne bragte det op – det var virkelig noget som gjorde indtryk på folk, fordi vi går rundt til dagligt og er sådan lidt optaget hvor lækre vi er imellem pladerne og hvor lækre deres hjem ser ud, og det ene og det andet og egentlig er det vel lidt det samme – altså det er ikke noget jeg har gået og tænker over i forhold til min blog, men jeg tror egentligt bare lidt at det er det samme, at jeg er jo bare et almindeligt menneske med et helt almindeligt hjem, og med helt almindelig børn og en helt almindelig mand og vi har også rod og mælk der bliver muggen og et gulv med for mange nullermænd og skænderier og alt muligt andet og der vi jo ikke anderledes end alle mulige andre. Men jeg synes heller ikke at det er en relevant historie at fortælle, jeg har ikke brug for at lægge alt ud, jeg synes det er fint det skinner ud og at det er et rigtigt hjem at fotografere i.

I: Vi har også inde for blogverden, at der er nogle blogs der har det med idealer at de skal være meget æstetiske flotte og de fortæller ikke om revner i facaden. Man har måske et eller andet ideal man skal leve op til?

R: Det ved jeg ikke om det er, men jeg tænker også nogen gange, altså jeg tror alle har et forskelligt forhold til det at blogge. Grunden til at jeg blogger er sikkert en hel anden end alle mulige andre – jeg tror i begrebet den personlige blog og det er lige nøjagtig det at det bliver meget egoistisk, meget personligt for folk, og at der så er nogen der optaget af ikke at skille sig ud, men netop at følge de tendenser der er i tiden, og der er andre som er meget optaget af netop at prøve skille sig ud og finde på nogle nye ting, og jeg tror jeg lægger lige i midten, altså jeg vil gerne finde på nogle ting, men jeg har ikke behovet for at skille mig ud, altså jeg hviler mig meget godt i den stil der er i Skandinavien med rene linjer og loppefund, men jeg vil gerne finde enkelte ting som gør at mit hjem ikke ligner en kopi af andre, men jeg har ikke et behov at det skal være helt vildt unikt. Men jeg tror at der er idealer og at der skal være politisk korrekthed, og det bliver nærmest politisk korrekt at fremhæve det som ikke er politisk korrekt, jeg kan se på dem jeg følger med at de blogger meget om det samme hele tiden, og bliver inspireret hvad den ene er optaget af det bliver den anden optaget af, det samme, så laver de det ene også laver de også det ene.

I: Det er sjovt at se at bloggerne præger hinanden og nogle gange kommer der nogle indlæg, hvor man kan se de har hentet inspiration fra hinanden.

R: Der er nogle enkelte som stikker ud, hvor jeg tænker at de har formået at skabe deres eget univers, og jeg kan ikke rigtig vurdere om jeg er en af dem fordi det er jeg for meget inde i, og jeg kan ikke se mig selv udefra rigtig.

I: Det er vel også svært.

R: Men jeg kan se det ud fra min vurdering hvem der gør det når jeg sådan kigger rundt, så kan jeg se nogle enkelte hvor jeg kan se, uanset om jeg er enig med i deres smag eller deres vurdering af tingene, så kan jeg ikke lade være med at følge med i dem fordi de gør noget der lige gør at de stikker ud fra mængden. Også er der 20-30 blogs i min reader, som jeg ikke kan kende forskel, jeg kan ikke huske om det er ævle bævle eller æbleglos eller nullergøj eller om det er mor med mere eller mor med meget mere, de kører det samme blognavne, samme tema, og samme header og de ligner alle samme hinanden, det er alt sammen retrostof og det bliver sådan en helt stor pærevending for mig- det er alle sammen søde og hyggelige og jeg er der uden at være top engageret, men de skiller sig ikke ud og jeg tror ikke det er deres formål.

I: Det må være svært at gøre sin blog helt unik eller få den til at skille sig ud fra andre.

R: Men det er heller ikke sikkert at folk vil have den unik, jeg tror der er mange der er der for fællesskabet, jeg er der ikke for fællesskabet, jeg er der for det andet.

I: Hvor mange besøgende har du om dagen på din blog, har du et tal på det?

R: Det afhænger meget af om jeg har et nyt indlæg hver dag og hvad jeg har valgt at skrive om, så sådan på dagsbasis det har jeg ikke noget om, men jeg har omkring 2000 om ugen. På hvert indlæg har jeg gennemsnit 400 – 450 besøgende.

I: Ville du nogensinde komme til at stoppe med at blogge? Eller er det blevet en stor del af dig?

R: Det er svært at vide, jeg har ikke nogen intentioner om at stoppe foreløbigt – men om jeg stadig blogger om 5 år det er svært at vide, jeg tror det handler meget om man synes man kan blive ved med at levere, men jeg tænker på at man på et eller andet tidspunkt kan blive udtømt, så må strømmen jo stoppe, men indtil videre har jeg stadig masser på hjertet, og jeg synes det er hyggeligt, så hvis jeg stopper med at blogge så er det fordi jeg finder en anden vej at komme af med de ting på, hvis jeg om 5 år lever af at være selvstændig med noget andet, så kan det være bloggen fylder mindre og at jeg kommer med det i nogle andre kanaler, men jeg stopper aldrig med at have behovet for at levere og udvikle.

I: Det med blogging handler meget om nuet, du blogger om hvad der optager dig lige nu og her, så det kan være meget svært at vurdere om 5 år, fordi man er meget i nuet når man blogger.

R: Jeg tror at så længe jeg udvikler mig i det, jeg er meget optaget ikke at stå stille, og jeg tror også vi var inde på det før. Jeg kan ikke affinde mig i meget rutine, jeg er rigtig dårlig jeg skal have en udvikling i tingene, jeg skal kunne se at jeg kan nytænke nogle ting, jeg skal kunne finde på nogle ting som jeg arbejde med i nogle nye retninger, så længe jeg kan det kan det give mening for mig, men hvis jeg begynder at genopfinde mig selv så finder jeg på noget andet, jeg er ikke så meget en drift person, jeg er mere en opfinderperson.

I: Har du noget du gerne vil af med?

R: Nej jeg har været det hele igennem tror jeg.

INTERVIEW OVER MAIL: KATHARINA


Hvorfor startede du med at blogge? Og blogger du stadig af samme årsag?Jeg startede med at blogge for at dele nogle af de ting jeg faldt over – et slags samlingssted for en masse inspiration, både for at have et sted hvor jeg selv kunne vende tilbage til ting jeg faldt over og syntes om, men også for at andre med samme interesse og smag kunne bruge min blog som det samme som mig.
Da jeg på ingen måde er sponsoreret af nogen, blogger jeg udelukkende om ting jeg selv synes om, så på den måde tror jeg ingen er i tvivl om min blogs troværdighed hvad angår indhold og eventuelle anbefalinger jeg måtte komme med. 


Hvor længe har du blogget? 

Jeg har blogget i 4,5 år (siden april 2008)

Hvad blogger du om?Jeg blogger om design, grafisk design, illustration, livsstil og indretning, men med tiden er jeg også begyndt at have enkelte posts med indslag der falder lidt uden for kategori.


Har du sponsorer?
Nej


Hvad gør du for at opretholde din troværdighed ?
Da jeg på ingen måde er sponsoreret af nogen, blogger jeg udelukkende om ting jeg selv synes om, så på den måde tror jeg ingen er i tvivl om min blogs troværdighed hvad angår indhold og eventuelle anbefalinger jeg måtte komme med.  

Hvad  er din primære motivation?

Jeg har enkelte gange overvejet at stoppe min blog da der efterhånden er kommet mange gode blogs lavet af bloggere der bruger meget lang tid på at blogge modsat mig selv. Jeg har alligevel hver gang valgt at fortætte, da min blog jo er min måde at vise mange af de ting jeg beskæftiger mig med og selv finder interessante, og hvis jeg synes at der er noget der er interessant må jeg også gå ud fra at der også findes andre der synes det. Så min motivation er egentlig at bloggen skal fungere som "inspirationskilde" og at dele indhold jeg selv falder over med andre.   

Hvor længe har du blogget?

Da jeg på ingen måde er sponsoreret af nogen, blogger jeg udelukkende om ting jeg selv synes om, så på den måde tror jeg ingen er i tvivl om min blogs troværdighed hvad angår indhold og eventuelle anbefalinger jeg måtte komme med.  

Hvad driver værket? / Hvad får du af at blogge?

Af samme årsag som min primære motivation (jvf. svar ovenfor). Med tiden er jeg begyndt at få flere kommentarer og followers, og at jeg ved at andre følger med og synes om nogle af de ting jeg skriver om, hjælper også på lysten til at blive ved. Det er nok følelsen af at have en direkte kommunikationsvej fra mig til andre (fremmede) der er interesant.   

Hvor mange timer bruger du om ugen på din blog?

Forskelligt, men mellem 1-4 timer

Er du bevidst om hvad du signalere gennem din blog?

Ja, det er jeg, men jeg er også bevidst om hvad jeg evt kan signalere af negative ting, som jeg har tænkt meget over (se også "afspejler din blog dit virkelige liv). Min blog er jo en slags måde at kommunikere mine egne interesser på og hvad jeg synes om, men det er klart at jo flere læsere jeg har, jo mere bevidst bliver jeg om hvad jeg skriver. Men jeg er meget bevidst om at det kan give et lidt skævt billede af mig som person da den næsten kun handler om meget æstetiske og design-orienterede ting.

Er du bevidst omkring din målgruppe ?

Egentlig ikke, jeg går udfra at dem der vælger at følge med på min blog som udgangspunkt har de samme interesser som mig selv eller finder inspiration i nogle af de ting jeg deler på bloggen, så min målgruppe er hovedsageligt folk i samme målgruppe som mig selv. Men jeg har valgt at skrive på engelsk selvom min blog ville være lidt mere flydende og privat at følge med i hvis den var skrevet på dansk. Det er selvfølgelig et valg som jeg har været bevidst over, da jeg på den måde har flere udenlandske læsere.  

Hvis ja, målretter du dine indlæg til gruppen?

Nej det gør jeg ikke, udover sproget.

Er du bevidst om dine grænser ift. Privat livet?

Både ja og nej. Jeg vil på en måde gerne selv være lidt mere aktiv del af min blog, da jeg selv synes at blogs hvor man ser flere billeder af bloggerne er med til at gøre bloggen mere personlig, men samtidig synes jeg også at det er meget grænseoverskidende at helt fremmede folk kan få så stort et indblik i mit liv, som jeg føler det hvis jeg lægger billeder op. En del af mig er også lidt bange for at billederne evt kan blive misbrugt på en eller anden måde, og til sidst er jeg utrolig selvbevidst og meget kritisk overfor billeder af mig selv, så selvom det er noget jeg synes om på andre blogs, er det ikke sikkert at det er et skridt jeg selv vil tage. Men egentlig deler jeg ikke rigtig noget privat som sådan. 

Indrager du brugeren i dine indlæg?

Nej, enkelte gange har jeg stillet eventuelle læsere spørgsmål, men ellers er det ikke noget jeg bruger. Det er mere envejs-kommunikation.

Hvad føler du, hvis folk kommentere på dine indlæg? Og hvad får du ud af det?

Jeg bliver altid glad når nogle kommenterer et blogindlæg og samtidig nysgerrig på hvem det mon kan være. Men ellers giver det mig en følelse af at jeg ikke kun skriver det for mig selv, men at der rent faktisk også sidder nogle og følger med. Den tanke kan jeg godt lide, men samtidig kan jeg også mærke at det måske alligevel gør mig lidt mere obs på hvad jeg måske/måske ikke skal dele i fremtidige indlæg, da man pludselig kan føle sig meget blottet når man opdager at en pige der sidder på den anden side af kloden pludselig ved at man eksisterer og hvad man laver. Jeg kan også mærke at jo flere følgere (selvom det stadig er få) jeg får, jo mere føler jeg at jeg skal leve op til i forhold til kvaliteten og indholdet af det jeg blogger. Det kan enkelte gange godt være lidt hæmmende hvor jeg før bare ville lave et indlæg uden de store tanker. Det prøver jeg lidt at vende tilbage til.  

Indgår du i et bloggernetværk?

 Nej, det gør jeg ikke, men for nyligt er jeg kommet med på listen over "danske indretningsblogs" som linker til min side hver gang jeg har lavet en post. Det er det nærmeste. Jeg tror egentlig heller ikke jeg ville takke ja hvis muligheden opstod, da jeg har lagt mærke til at mange bloggere i de såkaldte netværk skal skrive om produkter de får sponsoreret. Det får mig til at tvivle på troværdigheden i det der bliver skrevet, og det synes jeg ødelægger tanken om en blog som en online kommunikationsvej for personlige tanker og præferencer. 

Føler du en relation til andre bloggere el. læsere?

Ikke rigtig, jeg har haft lidt kontakt med enkelte bloggere fra udlandet, men føler ikke en relation som sådan. 

Afspiller din blog dit virkelig liv?

- Hvis ja, hvilken i udstrækning?

Ja – den del der fremstilles på bloggen er virkeligt – men det er kun 5% af mit virkelige liv der vises på bloggen, hvilket vil sige at det egentlig er en meget skæv fremstilling af mit liv hvis bloggen skulle være en repræsentant for det! Det er faktisk et spørgsmål jeg tidligere har stillet mig selv og har tænkt meget over. Mange blogs har en tendens til at fremstille hverdagen på en meget glamourøs og selviscenesættende måde, og egentlig er min blog nok ikke så anderledes bortset fra at jeg personligt ikke selv er så aktivt deltagende, ligesom f.eks. modeblogs. Men jeg viser også næsten kun "flotte sider" af hverdagen og de ting jeg viser er meget iscenesatte og selvcensurerede. Jeg blogger jo ikke om alle de kedelige ting jeg også laver, og viser heller ikke de mere grimme ting af min hverdag. I samme forbindelse har jeg tænkt meget over hvordan jeg egentlig fremstår hvis man kun lærer mig at kende gennem bloggen, og det tror jeg egentlig ville være som en meget overfladisk person som kun går op i meget æstetiske ting. Det er jo klart en del af mig, for jeg går meget op i det, men jeg går også op i så meget andet. Man får på min blog ikke en ægte fremstilling af mig som et helt menneske, men kun den del af mig som har med de mere ydre ting at gøre, og selvom jeg selv vil mene at jeg er dybere end min store interesse for design, har jeg efterhånden gjort op med mig selv at min blog hovedsageligt handler om design, og at de mere personlige interesser jeg også har (og hvad jeg nu ellers går og laver) ikke falder ind i denne kategori og derfor må udelades. Også selvom det måske ikke giver et helt reelt billede af mig. 

Er din blog business eller pleasure ? Eller begge dele?  

Den er hovedsageligt pleasure, men det skal ikke udelukkes at den i kraft af mit arbejde med grafisk design også kan være med til at understøtte og bekræfte min professionalisme og interesse for emnet, så folk får den opfattelse, at jeg beskæftiger mig med design hele vejen rundt og at jeg holder mig opdateret og følger med i hvad der sker – også på andre fronter end det grafiske. Derfor er jeg også blevet lidt mere opmærksom på hvad jeg egentlig skriver da jeg ved at nogle af mine kunder ser bloggen, men samtidig synes jeg heller ikke det gør noget at man kan se at det også er et menneske der er bag, og ikke kun en business. 

Hvor mange læsere har du?

Det er stigende, men jeg har i snit 150 om dagen, enkelte gange mange flere og nogle gange færrere.

Hvilke muligheder har din blog givet dig? Har det åbnet nogle døre?

Jeg tror ikke som sådan at det har åbnet nogle døre for mig, men jeg tror det er med til at give folk et billede af min interesse, som i længden måske kan styrke mit professionelle ansigt udadtil. Måske.  

Har der været nogen negative sider I forbindelse med at have en blog?

Jeg har ikke direkte bemærket nogle negative sider med min blog, men jeg tror heller ikke at min blog/jeg "stikker næsen alt for meget frem" i forhold til hvad det danske samfund tillader. Her taler jeg om jantelov.  

Du nævnte I det tidligere, at dit liv på bloggen var et slags glansbillede. Kan du uddybe det? – altså har du et bloggerjeg eller er du altid 100 % dig selv?

Det jeg mener med at en blog måske kan få ens tilværelse til at fremstå mere glansbillede-agtig end den er i virkelighede, er at jeg jo på min blog beskæftiger mig meget med ting der er æstetisk smukke – derfor kan det måske godt give et indtryk af, at alt omkring mig er smukt og at det er det eneste jeg går op i – hvilket jo kan give et meget forkert billede af hvordan den fulde tilværelse ser ud.

Jeg personligt tager ikke billeder af de mere skæve ting i tilværelsen, som der jo også er en del af min hverdag. Det er det jeg mener med at en blog jo er en censureret/redigeret udgave af hvordan livet ser ud – her kan en blog virkelig bruges til at skabe sig et "perfekt" liv, for folk behøver ikke at se bagsiderne. Det er meget iscenesættende, og en måde hvorpå man – ligesom med ler – kan modellere den udgave af sig selv man selv helst vil have folk skal se. Det er meget enkelt. 

Jeg har tænkt meget over hvordan blogs generelt kan påvirke unge mennesker som måske spejler sig meget i de personer bag. Her tænker jeg ikke nødvendigvis på min egen blog, men på modeblogs generelt, som får hverdagen til at se meget glamourøs ud: det rigtige tøj, de rigtige venner, de rigtige fester, det rigtige job, den rigtige vægt, det rigtige udseende... Det er meget at skulle leve op til for et ungt menneske der skal til at skabe sig en identitet og pludselig tror, at hvis deres eget liv ikke er som disse blogger-pigers liv, så er de mislykkede. Her mener jeg, at man jo på en blog kun ser overfladen – alle de pæne ting, man ser ikke bagsiden, og selvom jeg har bemærket at enkelte bloggere en gang imellem prøver at bryde facaden ved at lægge "ægte/dybere" tanker op, og tager stilling til at de jo rent faktisk får et ansvar når de pludselig bliver forbilleder for en ung generation (om de ønsker det eller ej), så er det stadig meget iscenesat eller fulgt med det billede hvor de prøver at se triste ud – men det er stadig iscenesat.

Iøvrigt faldt jeg over de sjoveste parodier på tilværelsen som blogger: hvis du ikke har set dem kan du se dem her; det viser meget godt, hvor nemt det er at give indtryk af at man har den perfekte tilværelse og at billeder ikke reelt viser hvad der foregår i virkeligheden.  

http://www.youtube.com/watch?v=1rmmmjst4dg

(Gode råd til blogging – der er flere afsnit – se dem alle!! :)

Identificerer du dig med din blogger-identitet, hvis ja hvorfor?

Ja, det gør jeg, i og med at min blogger-identitet jo også er mig.

Hvor stor effekt tror du din blog har på dine læsere? Har du fx set nogen som har kopiret eller været inspireret af netop din stil?

Jeg tror ikke at den har så stor personlig effekt på andre, andet end at det er et sted hvor de kan blive inspireret og få et lille indblik i min hverdag. Jeg har fået enkelte mails fra piger, både jævnaldrende og lidt yngre, som enten vil give ros eller har spørgsmål, til f.eks. min uddannelse og hvordan jeg er blevet selvstændig, men ellers er det ikke noget jeg oplever. 

   

FYSISK INTERVIEW MED: KATHARINA BERGGREEN 

(I= Interviewer, R= respondent)

I:  Hvor gammel er du?

R: Jeg er 25 år gammel

I: Hvad laver du til daglig?

R: Jeg har min egen blog og lille virksomhed hvor jeg laver grafiskdesign.

I: Hvad hedder din blog?

R: Den hedder: Den hedder Create copenhagen eller Createcph

I: Hvor mange timer om ugen bruger du på din blog?

R: Det varierer meget, mellem 1-3 timer

I: Hvornår startede du med at blogge?

R: Jeg startede for 4,5 år siden, tiden går hurtigt.. husker stadig da jeg lagde mit førte oplæg ud J

I: Hvad var grunden til at du startede?

R: På det tidpunkt for 4,5 år siden var det meget nyt at have en blog. Jeg gik på en skole hvor vi synes det kunne være sjovt at starte en blog og dele den inspiration vi faldt over. En mulighed for at udtrykke sig på en ny måde. Dengang var der kun facebook. Det var en kombination af jeg kunne samle alt mit eget inspiration til andre kan få et indblik i min verden.

I: Blogger du stadig af samme årsag?

R: I starten var det meget grafisk design, nu er det mere livsstil.

I: Hvad blogger du om?

R: Jeg blogger om ting jeg synes er smukke. For det meste interiør. Det kan være lige fra en flot æske til flotte billeder. Jeg ligger også ting ud man kan lave selv, som andre også kunne have interesse i at lære.

I: Hvor længe har du blogget?

R: 4,5 år

I: Har du sponsorer?

R: Nej det har jeg ikke. Jeg ville måske gerne hvis det var noget som gik hånd i hånd med det jeg laver. Men jeg vil ikke gå på kompromis, jeg er meget troværdig mod min blog.

I: Vil du have noget imod at få reklame på din blog?

R: Nej, det forstyrrer mit etiske udtryk på min blog.

Der er meget snak i blogger verden om hvor vidt folk er troværdige med hensyn til reklamer osv på deres blog. Er det fordi bloggere for penge for det eller kan de reelt godt lide det eventuelle produkt. Jeg vil kun blogge om ting jeg godt kan lide, og det er der ingen som kan blande sig i det.

I: Hvad får du personligt ud af at blogge?

R: I starten var det muligheden for  at dele nogle ting på andre platforme, men folk rundt omkring i verden som har samme interesse som jeg har. Nu bliver det sjovere og sjovere i og med jeg får flere og flere læsere, en procentvis af mig gør det også fordi jeg ved der er nogen i den anden ende der ser det jeg laver. I starten var det kun mig og nogle få i min omgangskreds som kendte til min blog.  

I: Har bloggen ændret dit hverdagsliv?

R: Nej, kun enkelte gange hvor jeg har følt  jeg ville holde en pause med at blogge, da det nogen gange kan være lidt presset at man skal ligge noget ud på bloggen hver dag, af egen dårlig samvittighed.

I: Har bloggen ændret din måde at se dig selv på?

R: Nej egentlig ikke.

I: I hvilken udstrækning afspejler din blog dit virkelige liv?

R: Den afspejler den del af mit liv som omhandler design, æstetik og grafisk design. Men det er en lille del af mig. Jeg går også op i andre ting som jeg ikke deler på min blog, da jeg ikke synes det er relevant.

Hvad er relevant for din blog: Det estiske, noget som er design orienteret. Ikke af min morgenmad eller en reception jeg har været til, jo mindre det er noget designmæssigt, eller kunstnerisk inden over.   

I: Har du en blogger identitet, der adskiller sig fra din egen i hverdagen?

R: Nej egentlig ikke, bortset fra det kun er den pæne side af mig jeg ligger op på bloggen. Jeg er selv meget selvcensorerende, jeg ville aldrig ligge et billede op af mig selv hvor jeg selv synes jeg ser åndsvag ud, det er jeg alt for selvbevidst til at gøre. Så det er kun den pæne side der kommer ud. Hvilket er meget, på en måde forkert. Men min blog handler kun om smukke ting.   

I: Måske tænker nogen når de klikker sig ind på din blog at dit liv rent faktisk er sådan?

R: Ja, mit liv ser meget rosenrødt ud på min blog, men det er også kun de smukke ting fra min hverdag jeg ligger ud. Fx har jeg lige fået lavet nyt kontor ,de ser ikke alle de kedelige ting, som at betale regninger.

I: Hvilke ting skriver du ikke om?

R: Ting som jeg ikke vil have folk skal se. Min blog har som hovedpunkt design, men det er ikke mig det handler om. Nogen gange kommer jeg  med ind over så folk kan få en ide om hvem der er bag bloggen. 

I: Hvilke grænser har du for, hvad du poster af dit privatliv?

R: Jeg ligger ikke private billeder op. Det er ikke relevant, da bloggen ikke handler om mig.  

I: Føler du, at din blog er troværdig for dine læsere?

R: Ja, det føler jeg, jeg ligger kun ting op jeg personligt synes om. Jeg ligger kun de fine og flotte ting op. Den del af hverdagen som jeg selv har valgt ud.

I: Er du bevidst om, hvad du signalere gemmen din blog?

R: Ja, det er jeg

I: Er du bevidst om, hvilken målgruppe din blog har?

R: Som udgangspunkt blogger jeg for mig selv og for den som finder det samme som mig interessandt. Jeg skeldner ikke, jeg ligger det op som jeg har lyst til. Jeg målretter ikke mine oplæg efter hvad jeg tror folk gerne vil høre. Det er tilfældigt hvad jeg blogger om fra dag til dag.

I: Inddrager du brugeren i dine indlæg?
R: Enkelte gange. Men det er umildbart envejsdkommunikation.

I: Er bloggen en måde at skabe dialog med andre på?

R: Nej det er det ikke

I: Hvad føler du, hvis folk kommentere på dine indlæg?

R: Jeg synes det er altid er sjovt, jeg bliver nysgerrig og tænker hvem er mon det som kommenterer. Jeg har en som jævnligt kommenterer på min blog fra Brasilien, og jeg føler også hendes blog.. det synes jeg er ret hyggeligt. Jeg kan godt lige tanken om der er nogen som sidder og tager i mod det jeg ligger op.

I: Føler du en form for anerkendelse, når folk kommentere din blog?

R: Ja det gør jeg. Det er en dejlig fornemmelse at der er nogen som synes det man laver er spændende. 

I: Føler du en relation til dine læsere?

R: Nej rigtig rigtigt

I: Føler du en relation til andre bloggere?

R: Nej egentlig ikke, men jeg kan blive inspireret såsom layout og måden at vise ting på .. Jeg læser rigtig mange blogs i løbet af en dag.

I: Indgår du et et blogger netværk?

R: Nej det gør jeg ikke

I: Kunne du tænke dig det?

R: Ikke umildbart, da jeg ikke er interesseret i at have reklamer på min blog. Jeg synes det er ærgerligt med reklamer, det giver støj og fjerner fokus fra indholdet. Meningen med min blog er at den skal være ren og enkel den skal skabe en god stemning.    

I: Linker du til andre blogs?

R: Ja, det gør jeg, Jeg er med i noget som hedder ”Danske design blogs” hvor de linker min blog videre hver gang jeg ligger noget ud. Jeg har også en oversigt over mine favorit blogs, på min egen blog. På den måde hjælper blogger hinanden.. Det er meget det blogging handler om, vi dele ting med hinanden.

I: Tror du blogging kan påvirke menneskers identitet, altså bloggern? - I og med det er blevet så nemt at ligge sit liv ud til offentligheden?

R: På mange måder er det en god ting, hvis man har noget på hjertet og hvis man gerne vil have ud og man ikke har andre at dele det med. Så længe det ikke tager overhånd og går ind og styre hele ens hverdag. Blogging er en form for selviscenesættelse og jeg tror det er mange som skaber sig en identitet, som de i virkeligheden ikke har, men som er let at kontrollerer over en blog. Over bloggen kan man forme sit liv præcist som man har lyst til at det skal se ud. Man bestemmer selv hvor glamourøst ens liv skal se ud, denne funktion tror jeg godt kan tage overhånd for mange, især unge piger.

Jeg ligger selv kun fine og smukke ting ud, og så kan andre godt få et billede af at man lever et perfekt liv, hvilket jeg ikke gør, men udefra set gør jeg måske.

Jeg læser og følger mange blogs og der er en tydelig tendens hos unge piger, som lever et liv via deres som om de er voksne. Da jeg var 14 år tænkte jeg ikke over at jeg ville med til modeshow eller have en Chanel taske og hvordan mit hår sad om morgnen, men i dag er  der så meget fokus på det visuelle. Der var slet ikke de muligheder da jeg var ”lille”, til  for at fremstille sig selv, heldigvis.

En ting er, at man har en blog hvor man på sin vis skal leve op til andre bloggere, standarter og idealer, men en anden ting er at man føler et pres udefra. I dag som blogger blive mange inviteret ind til modeshow, får goodiebags og gaver fra diverse brands. Alt dette skaber et pres til de unge piger, som ikke har mulighed for alt dette.

I: Er filteret forsvundet mellem det offentlige og private?

R: Blogging er blevet en hel generation af rollemodeller. Der konstant adgang til blogs, mange bloggere er blevet store idealer for mange piger. Man bestemmer selv hvad der skal være på ens blog, og det skaber et billede, som er meget snævert. Da de fleste bloggere ligger ikke ligger grimme billeder ud. Selv om de skriver ”Åh jeg har tømmermænd” – efterfulgt af et billede hvor de ser helt friske og flotte ud. - Så dette filter er der stadig, da bloggenren har sin forfængelighed, men for læseren, ser det ikke ud som om der er noget filter. Bloggen vil altid selvcensurerer i hvad hun ligger ud, dette er i sig selv et filter.

I: Er det blogger fænomenets skyld, at vi har et behov for at iscenesætte os selv eller har vi blot ventet på den rette mediefrom?

R: Behov er noget der hele tiden skabes, i og med der kommer flere og flere muligheder skabes der også flere behov. Men personligt synes jeg bestemt ikke der var disse behov før bloggerkulturen kom. Inden man starter en blog, skal man tage stilling til hvem man selv ser og hvad man vil med sin blog. For ellers sidder man pludselig og har en bloggeridentitet  på internettet og en anden der hjemme bag skærmen og pludselig sidder man med en indre konflikt om hvem man i virkeligheden er. Blogging er et forum hvor du som blogger bliver udsat. Der er meget hård kritik til en, det skal man kunne tåle som person, janteloven er stadig stærk og folk er hurtige at dømme. Man skal vide, at lige så snart man laver en blog er man offer for andres meninger.

TELEFON INTERVEW MED MELISSA BECH MADSEN 

D.10 December 2012

(I= Interviewer, R= respondent)

I: Hvor gammel er du?
r: 24 år

I: Hvad hedder din blog:
R: Feedmyego

I: Hvorfor startede du med at blogge?

R; Jeg flyttede til NY og lavede i den forbindelse en blog, jeg brugte den som en online dagbog, så mine familie og venner kunne følge med.

I:Hvad er din primære motivation?

R: Jeg kan godt lide at jeg bliver "tvunget" til at holde fingeren på pulsen i den dynamiske modeverden. 

I:Hvor længe har du blogget?

R: Ca. 3 år..

I:Hvad blogger du om?

R: Jeg blogger om modeverden og om billeder der inspirere mig. Jeg blogger også om hvad jeg har på, diverse trends etc.

I:Har du sponsorer?

R: Nej

I: Hvad gør du for at opretholde din troværdighed ?

R: Jeg skriver ikke om noget jeg ikke syntes er fedt. Jeg syntes det er meget vigtigt som blogger at kunne stå inden for det man skriver om. Jeg tror også læserne kan gennemskue, det hvis det ikke er troværdigt.

I: Hvad får du af at blogge?

R: Jeg syntes min blog kan bruges som en slags online stil-dagbog, hvor man hurtigt kan danne sig et billede af min smag og stil. Jeg får vel det ud af det, at der måske åbner sig nogle døre, der ikke ville være hvis jeg ikke havde den.

 I: Hvor mange timer bruger du om ugen på din blog?

R:Hmm..ca 2 timer

I: Er du bevidst om hvad du signalere gennem din blog?

R: Ja. Jeg er ret upersonlig på min blog og skriver ikke meget til hvert billede. Jeg ville heller aldrig blogge om noget jeg ikke kunne stå 100% inden for.

I: Er du bevidst omkring din målgruppe ?

R: Nej slet ikke. Jeg kan se hvor mange der klikker ind og hvor de kommer fra men en decideret målgruppe, nej.

I: Er du bevidst om dine grænser ift. Privat livet?

R:Ja jeg tager den meget på gefühl. Igen handler det om, at man som blogger fra starten af skal finde ud af hvilken stil man vil køre...

I: Inddrager du brugeren i dine indlæg?

R: Nogen gange spørger jeg; hvilken farve kan i bedst lide? eller lign. Syntes det er meget sjovt at læse svarene.

I: Hvad føler du, hvis folk kommentere på dine indlæg? Og hvad får du ud af det?

R: Jamen hvis det er positivt bliver jeg glad. ”People will believe anything as long as its a compliment”. Jeg syntes det er meget sjovt at høre deres kommentar til en editorial eller en hat jeg overvejer at købe.

I: Indgår du i et bloggernetværk?

R: Jeg har startet et bloggernetværk sammen med 4 andre bloggere. Det hedder Bisou og er blev startet da vi mente vi stod stærkere sammen og komplimentere hinanden.

I:Føler du en relation til andre bloggere el. læsere?

R: Hmm...dem jeg kender, som er blogger, følger jeg. Jeg har ikke nogle relationer til én decideret læser.

I: Afspejler din blog dit virkelig liv?

R: Nej ikke rigtig. Det er et slags glansbillede af mit liv. Jeg skriver jo ikke om mine nedture om søndagen eller når jeg er syg. Jeg skriver om mit arbejde og forskellige events og happenings i modeverdenen.

I: Er din blog business eller pleasure for dig ? Eller begge dele?  

R: Mest pleasure. Jeg gør det fordi jeg syntes det er sjovt - og sådan syntes jeg også det skal være for alle. Når jeg en dag ser det som en pestilens eller lign. så stopper jeg.

I: Hvor mange læsere har du?

R :ca. 13.500 unikke om måneden

I: Hvilke muligheder har din blog givet dig? Har det åbnet nogle døre?

R: Ja helt sikkert - jeg har fået invitation til diverse events og får sendt en masse produkter.

I: Har der været nogen negative sider I forbindelse med at have en blog?

R: Nej- Heldigvis har jeg ikke fået nogle negative kommentar eller lign.

 I: Du nævnte I det tidligere, at dit liv på bloggen var et slags glansbillede. Kan du uddybe det? – altså har du et bloggerjeg eller er du altid 100 % dig selv?

R: Jeg er altid mig selv men billederne er selvfølgelig lidt opsat og jeg ligger jo kun de pæne ud ikke de grimme...:)

I: Identificerer du dig med din blogger-identitet, hvis ja hvorfor?

R: Ja altså på den måde jeg kan lide alt det jeg skriver om og alt man kan se er 100% mig.

I: Hvor stor effekt tror du din blog har på dine læsere? Har du fx set nogen som har kopieret eller været inspireret af netop din stil?

R: hmmm...jeg tror generelt folk læser blogs for at blive inspireret så ja har da fået kommentar så som "hvor kan man købe den? etc..

I: Hvis du har yderligere kommentarer omkring din blog og bloggerkulturen er du meget velkommen til at tilføje noget..smiler 

R: Jamen jeg tror at blogger kulturen i DK kommer til at blive kvalitet frem for kvantitet. Der er SÅ mange blogs derude nu her så det gælder om at have en vision for den stil og det univers man vil skabe for læseren fra starten. Jeg tror vi kommer til at se mange grupperinger eller små bloggersamfund, hvor folk med samme stil slår sig sammen.